Paleozoikum

Tidsur hvor paleozoikum (P, lysgrønt) utgjør bare 5 prosent av jordhistorien. Den innleder fanerozoikum (grønt-brunt-rosa). Viktige hendelser er tegnet inn.

Paleozoikum eller jordens oldtid er den eldste æraen i fanerozoikum. Den begynte for 542 millioner år siden og sluttet for 251 millioner år siden. Æraen før paleozoikum var neoproterozoikum, mens mesozoikum (jordens mellomalder) var æraen som fulgte etter paleozoikum.

Geologi

I paleozoikum ble de kaledonske og hercynske fjellkjedene dannet. Perioden begynte med oppbrytingen av superkontinentet Pannotia.[1][2] og ble avsluttet ved dannelsen av det nye superkontinentet Pangæa.[3] Oppbrytingen av Pannotia begynte med dannelsen av Iapetushavet og andre havområdet, og falt sammen med en dramatisk økning i havnivå.[4] Studier av paleoklima og merker etter isbreer viser at sentrale Afrika lå der Sydpolen ligger i dag. Dannelsen av Pangæa foregikk ved av Antarktis, Australia, Sør-Amerika og Det indiske subkontinent klumpet seg rundt Afrika og dannet Gondwanaland for rundt 510 millioner år siden. I løpet av midtre Paleozoikum kolliderte Nordamerika med Europa i den kaledonske fjellkjedefoldningen og dannet det nordlige kontinentet Laurasia. En subduksjonssone presset østre Australia opp i været. På slutten av perioden koliderte Gondwanaland og Laurasia langs Mexicogolfen og det vestlige Middelhavet og dannet ett sammenhengende kontinent. Dette førte også til dannelsen av Appalachene, Uralfjellene og fjellene på Tasmania.[3]

Utviklingen av dyre- og planteliv

De fleste av de større nålevende plante- og dyregruppene oppstod i løpet av denne tiden. Livet erobret også landjorda. Overgangen til jordens mellomalder markeres av den største masseutdøingen av arter i jordens historie.

Stratigrafien inndeler paleozoikum i seks perioder:

Referanser

  1. ^ Scotese, C. R. (2009). «Late Proterozoic plate tectonics and palaeogeography: a tale of two supercontinents, Rodinia and Pannotia». Geological Society, London, Special Publications. 326 (1): 68. Bibcode:2009GSLSP.326...67S. doi:10.1144/SP326.4. 
  2. ^ Murphy, J. B.; Nance, R. D.; Cawood, P. A. (2009). «Contrasting modes of supercontinent formation and the conundrum of Pangea». Gondwana Research. 15 (3): 408–20. Bibcode:2009GondR..15..408M. doi:10.1016/j.gr.2008.09.005. 
  3. ^ a b Rogers, J.J.W.; Santosh, M. (2004), Continents and Supercontinents, Oxford: Oxford University Press, s. 146, ISBN 978-0-19-516589-0 
  4. ^ Dalziel, I. W. (1997). «Neoproterozoic-Paleozoic geography and tectonics: Review, hypothesis, environmental speculation». Geological Society of America Bulletin. 109 (1): 16–42. Bibcode:1997GSAB..109...16D. doi:10.1130/0016-7606(1997)109<0016:ONPGAT>2.3.CO;2. 
  • v
  • d
  • r
Jordas geologiske historie
Kenozoikum
(nåtiden–66,0 Mya)
Kvartær (nåtiden–2,588 Mya)
Neogen (2,588–23,03 Mya)
Paleogen (23,03–66,0 Mya)
Mesozoikum
(66,0–251,902 Mya)
Kritt (66,0–145,0 Mya)
  • Øvre (66,0–100,5 Mya)
  • Undre (100,5–145,0 Mya)
Jura (145,0–201,3 Mya)
  • Øvre (145,0–163,5 Mya)
  • Midre (163,5–174,1 Mya)
  • Undre (174,1–201,3 Mya)
Trias (201,3–251,902 Mya)
Paleozoikum
(251,902–541,0 Mya)
Perm (251,902–298,9 Mya)
  • Loping (251,902–259,8 Mya)
  • Guadalup (259,8–272,3 Mya)
  • Cisural (272,3–298,9 Mya)
Karbon (298,9–358,9 Mya)
  • Pennsylvania (298,9–323,2 Mya)
  • Mississippi (323,2–358,9 Mya)
Devon (358,9–419,2 Mya)
  • Øvre (358,9–382,7 Mya)
  • Midre (382,7–393,3 Mya)
  • Undre (393,3–419,2 Mya)
Silur (419,2–443,8 Mya)
  • Pridoli (419,2–423,0 Mya)
  • Ludlow (423,0–427,4 Mya)
  • Wenlock (427,4–433,4 Mya)
  • Llandovery (433,4–443,8 Mya)
Ordovicium (443,8–485,4 Mya)
Kambrium (485,4–541,0 Mya)
Proterozoikum
(541,0 Mya–2,5 Gya)
Neoproterozoikum (541,0 Mya–1 Gya)
Mesoproterozoikum (1–1,6 Gya)
  • Sten (1–1,2 Gya)
  • Ektas (1,2–1,4 Gya)
  • Kalym (1,4–1,6 Gya)
Paleoproterozoikum (1,6–2,5 Gya)
  • Stather (1,6–1,8 Gya)
  • Orosir (1,8–2,05 Gya)
  • Ryax (2,05–2,3 Gya)
  • Sider (2,3–2,5 Gya)
Arkeikum (2,5–4 Gya)
Eras
Hadeikum (4–4,6 Gya)
 
 
kya = tusen år siden. Mya = millioner år siden. Gya = milliarder år siden.
Se også: Geologisk tidsskala
Oppslagsverk/autoritetsdata
Store norske leksikon · Store Danske Encyklopædi · Encyclopædia Britannica · Encyclopædia Universalis · GND · LCCN · BNF · BNF (data) · NDL · NKC